1 stort glas:
2 dl vand
2 dl mandler
2 dl rørsukker
+ lidt tålmodighed med at røre
Kom det hele i en tykbundet gryde og sæt den over stærk varme. Lad det koge under sporadisk omrøring, til det tykner. Fra da af skal man røre nonstop! Rør til sukkeret bliver tørt, lyserødbrunt og lava-agtigt, og hænger fast på mandlerne. Tag dem op nu eller giv dem lige en anelse mere, således at “lavaen” på mandlerne begynder at blive lidt mere karamelagtig. Men pas på, at de ikke brænder fast. Hæld mandlerne over på en bageplade med bagepapir. Skild dem ad og køl dem af.
